Få læst teksten højt ved at markere teksten og tryk på play-knappen.

Formfaste kontaktlinser

Hvad er formfaste kontaktlinser?

Formfaste kontaktlinser er hårde linser, der er produceret af et iltgennemtrængelig materiale. Denne type kontaktlinse giver typisk et mere stabilt og skarpt syn end bløde kontaktlinser.

Hvad er forskellen på bløde og hårde kontaktlinser?

Bløde kontaktlinser er som navnet antyder en blød og smidig kontaktlinse. Det betyder, at bløde linser tilpasser sig din hornhindes form, og fordi de er porøse, kan ilt passere let igennem kontaktlinsen og ind til øjet.

Formfaste kontaktlinser lægger sig ikke på og former sig ikke efter øjet, men hviler på sklera (den hvide del af øjet) og indkapsler hornhinden.
Formfaste kontaktlinser kan varierer i størrelse fra alt mellem 7mm i diameter og op til 23mm i diameter, men er som regel på størrelse med en almindelig blød kontaktlinse.

Hvorfor bruge formfaste kontaktlinser?

Formfaste kontaktlinser kan give et bedre syn end bløde kontaktlinser, da kontaktlinsens fasthed bedre bevarer dens form, hvilket giver et mere stabilt og skarpt syn.

De formfaste kontaktlinser er desuden iltgennemtrængelige og tillader dermed at ilt transporteres til øjet. Det giver en større komfort og sikrer dine øjnes sundhed bedre end de bløde linser.

For at de hårde kontaktlinser fortsat er behagelige, kræver det, at du bruger dem regelmæssigt, dog ikke nødvendigvis hver dag.

Hårde kontaktlinser har også en længere holdbarhed pga. det stærkere materiale. Derfor kan de formfaste linser typisk holde i op til et år eller længere, hvis de plejes og rengøres omhyggeligt.

Fordele og ulemper ved hårde kontaktlinser

  • Giver dig et skarpere syn
  • Er meget behagelige at anvende
  • De er iltgennemtrængelige
  • Har længere holdbarhed
  • Mulighed for bedre hygiejne ved isætning og udtagning
  • Mere vævsvenlige
  • Store styrkeområder
  • Mindre allergirisiko

 

Ulemper ved hårde kontaktlinser:

  • Kræver grundig pleje og rengøring sammenlignet med endagslinser
  • Mekanisk overfladepåvirkning (kan ridses)

Særligt egnede til formfaste linser:

  • Linsebrugere, der ikke opnår tilfredsstillende syn med bløde kontaktlinser
  • Linse- og brillerbrugere, der har høje bygningsfejl
  • Folk med tørre øjne

Herunder:

  • Klienter med facial parese (delvis lammelse i ansigtet, der gør det svært at blinke helt ned)
  • Klienter, hvor øjnene ikke lukkes om natten og efterlader det tørt/smertende om morgen
  • Hornhindetransplanterede
  • Klienter med keratokonus før og efter crosslinking