Få læst teksten højt ved at markere teksten og tryk på play-knappen.

Svimmelhed

Behandling af svimmelhed i forbindelse med samsyn har vi hos Privatsyn mange års erfaring med. Vi har stort fokus på at hjælpe vores patienter med at komme deres svimmelhed og balanceproblemer til livs uafhængigt af årsager.

Lider du også af svimmelhed og kvalme i større eller mindre grad, så står vi klar med åbne arme.

Svimmelhed

Hvad skyldes svimmelhed?

Svaret til spørgsmålet “Hvad skyldes svimmelhed?” er ikke så enkelt som man ellers skulle tro. Svimmelhed og kvalme kan have forskellige årsager, og det er vigtigt at forstå, at svimmelhed i sig selv ikke er en sygdom, men snarere et symptom på underliggende problemer. Disse problemer kan opstå når tre vigtige funktioner ikke arbejder sammen harmonisk, altså synsfunktionen, vestibulær funktionen og muskel-led funktionen.

Oplever du en problematik med svimmelhed i forbindelse med dobbeltsyn eller samsyn?

Nedenfor har du mulighed for at dykke ned i en række forklaringer på hvad der kan være med til at forårsage svimmelhed og kvalme blandt andet i forbindelse med dobbeltsyn og samsyn.

Disse tre funktioner, som netop kan være med til at øge problematikken med svimmelhed i forbindelse med dobbeltsyn eller samsyn er: 

Synsfunktionen

Vestibulær funktionen

Muskel-led funktionen 

De tre ovenstående funktioner, er der lavet en specifik uddybning af nedenfor, for at få en større forståelse for, hvad der kan være med til at forårsage ens svimmelhed. 

Har du problematikker med dine øjne, så giver vi dig her mulighed for at booke en tid til en konsultation. 

Svimmelhed og synsfunktionen:

I forbindelse med svimmelhed spiller synet en afgørende rolle i at opretholde sin balance. Det sender konstant information til hjernen om vores omgivelser og vores position i dem. Dette hjælper med at mindske svimmelhed ved at: 

  • Orientering: Synet giver os information om, hvor vi er i forhold til vores omgivelser, hvilket hjælper med at tilpasse vores balance.

  • Opdagelse af farer: Synet advarer os om potentielle farer, så vi kan reagere og bevare balancen.

  • Feedback: Synet informerer konstant hjernen om vores kropsposition, afgørende for at justere muskler og led for at bevare balancen.

  • Synsreferencer: Øjnene fungerer som en vigtig reference for vores position i rummet og samarbejder med andre sanser for at opretholde balancen. 
Svimmelhed og synet
vestibulær sansen

Svimmelhed og vestibulærsansen

Den vestibulære sans, også kaldet det indre øre, spiller en central rolle i at opretholde balance og dermed mindske svimmelhed ved at:

  • Registrere hovedets bevægelser: Gennem tre bueformede kanaler i det indre øre, opfanges bevægelser af hovedet og sender disse signaler til hjernen.

  • Koordination med andre sanser: Den arbejder sammen med syn og kropsfornemmelse for at give hjernen information om kropsposition og bevægelse.

  • Refleksrespons: Den udløser refleksreaktioner for at bevare balancen ved justering af muskelspænding og øjenbevægelser.

  • Adapation og kompensation: Systemet tilpasser sig ændringer over tid, såsom når man vænner sig til bevægelser på en båd, hvilket mindsker svimmelhed.

Synet er afgørende for balancen ved at give information om omgivelser og kropsposition, mens den vestibulære sans registrerer hovedets bevægelser og hjælper med at opretholde balance ved samarbejde med andre sanser.

Svimmelhed og muskel-led sansen:

Muskel-led sansen, også kaldet proprioception, spiller også en vigtig rolle i at opretholde balance ved at informere om kroppens position og bevægelse, og derved mindsker svimmelhed. Dette kan gøres på følgende måder:

  • Registrering af muskelspænding: Specielle sensorer i musklerne, senerne og leddene opfanger ændringer i musklernes spænding. Hjernen får information om, en muskel er strakt eller trukket sammen.

  • Ledposition: Sansen i leddene fortæller hjernen om leddets vinkel og retning. Hvis et knæ er bøjet eller strakt, registrerer sensorerne disse ændringer og sender beskeder til hjernen.

  • Koordination og tilpasning: Muskel-led sansen bruges til at koordinere musklernes aktivitet og justere musklernes spænding i reaktion på ændringer i kroppen. Det er afgørende for opretholdelse af balance og dermed undgås svimmelhed.

  • Samarbejde med andre sanser: Muskel-led sansen giver en komplet opfattelse af kroppens position i rummet, hvilket hjælper med at opretholde korrekt balance i kroppens system, og mindsker chancen for svimmelhed.

  • Refleksmekanismer: Hvis du pludselig mister balancen, sender sensorer i dine ben og led beskeder til musklerne for at aktivere dem og forsøge at genoprette balancen.


muskel led sansen

Samlet set spiller denne sans en central rolle i at opretholde balance og undgå svimmelhed,  ved konstant at give feedback til hjernen om kroppens position og bevægelse.

I forbindelse med svimmelhed kan en synstræning være fordelagtig, for at komme den enkelte årsag til problematikken til livs. 

Fortolkning:

Svimmelhed kan opstå, når en eller flere af de tre funktioner: muskel-led sans, vestibulær sans og synsfunktion – ikke fungerer korrekt. For at holde balancen er det nødvendigt at have mindst to af disse funktioner i god stand. Når du står på ét ben eller lukker øjnene, sættes der større fokus på de to andre funktioner. 

På vores klinik fokuserer vi på at forbedre synsfunktionen, og arbejder også med VOR, som stabiliserer synet. Men VOR kommer først i fokus, når synsfunktionen er blevet optimeret. Nedenfor har du mulighed for at få en dybere indsigt i hvad VOR er. 

svimmelhed

Vestibulær-okulære-refleks (VOR):

VOR er en vigtig mekanisme, der hjælper med at bevare balancen og stabilisere synet for at undgå svimmelhed, især når du bevæger dit hoved:

  • Bevare stabilitet under hovedbevægelser: Når du drejer dit hoved, kan det forstyrre dit syn og balance. VOR kompenserer ved at få dine øjne til at bevæge sig modsat hovedets bevægelser, så dit syn forbliver stabilt.

     

  • Samarbejde med det indre øre: VOR arbejder sammen med det indre øre, som registrerer hovedets bevægelser og sender signaler til hjernen. Dette styrer øjenbevægelserne for at holde synet stabilt.


Døjer du derimod med svimmelhed grundet
hjernerystelse, så kan vi også hjælpe dig med at blive klogere på hvordan du skal forholde dig til dette.

Ofte stillede spørgsmål

Den mest almindelige årsag til kvalme kommer af transportsyge. transportsyge er en tilstand hvor dit balance-apparat bliver overstimuleret således at kroppen tror den er forgiftet. Heraf kommer kvalmen. balanceapparatet består af muskel-ledsansen, vestibulær-okulær-refleks og synsfunktionen. 

Svimmelhed opstår når balanceapparatet er udfordret og timingen mellem de 3 funktioner er nedsat. 
Svimmelhed kan også opstå af forskellige sygdomme, oftest pludselig opstået og vedvarende. 

Den mest almindelig årsag til svimmelhed opstår når balance-apparatet er nedsat og timingen mellem muskel-ledsans, det indre øre og synsfunktionen ikke stemmer overens. 

Derudover kan flere sygdomme give svimmelhed, disse er oftest pludselig og mere vedvarende. 

Svimmelhed kan opstå når samsynet er nedsat. samsynet ligger under synsfunktionen i balance-apparatet. hvis synsfunktion er nedsat er timing mellem de 3 funktioner ikke tilstrækkelige. Det er derfor vigtig at alle 3 funktioner fungere optimalt. 

Det er vigtigt at der er optimal funktionsevne i balance-apparatet som muligt. Hvis der er en af funktionerne som er nedsat, søg hjælp til at få funktionen op på niveau. Det kunne fx være samsynet som er nedsat. 

Det er altid godt at have styr på sine tal fra lægen angående blodtryk, mineraler i blodet osv.