Få læst teksten højt ved at markere teksten og tryk på play-knappen.
Få læst teksten højt ved at markere teksten og tryk på play-knappen.
Hos Privatsyn har vi stor erfaring med at udfører synstræning forløb med personer der har senfølger af hjernerystelse. Vi har haft over 6000 personer gennem forløb i vores klinik. Vi startede i 2008 at sætte fokus på emnet. Det tog omkring 3 år før vi fik styr på den rette forløb hos personer med senfølger fra hjernerystelse. Vi ser omkring 500 personer med senfølger af hjernerystelse årligt.
Ved lang de fleste forløb er vi færdige efter 5 klinikbesøg, med tilhørende hjemmetræning, som har en varighed af 3- 6 måneder.
En hjernerystelse er en form for mild traumatisk hjerneskade, der ofte opstår som følge af et slag mod hovedet eller en pludselig acceleration eller deceleration af hovedet. Det kan også ske ved kraftige rystelser af overkroppen. Hjernerystelse kan føre til en række symptomer, herunder:
Det er vigtigt at søge lægehjælp, hvis man mistænker en hjernerystelse, da symptomerne kan variere i sværhedsgrad og nogle gange kan føre til mere alvorlige komplikationer. Lægen vil typisk foretage en række tests og muligvis en CT- eller MR-scanning for at vurdere tilstanden. Du kan her se en trappe version om hvad man skal gøre når man dyrker idræt.
Få meget mere information på Dansk center for hjernerystelse: https://dcfh.dk.
Er du ikke tilbage til normal hverdag efter 2- 3 uger, er det en god ide at få en funktionstest af samsynet for at se om der her er nogle problemer, som hindrer dig i at komme tilbage til hverdagen. Vores erfaring er at nu hurtigere eventuelle synmæssige problemer bliver afdækket, nu hurtigere kommer du tilbage til hverdagen.
Generelt er det i starten en god ide at forvalte den mængde af energi man har til rådighed, derfor bruger vi disse energiforvaltnings råd:
1. Man kan ikke hvile sig rask, derfor skal man gøre ”hvad man kan”, men må ikke overgøre ”hvad man kan”.
2. Hvis du laver en aktivitet er det ok, at du oplever symptomer. Men symptomerne skal være forsvundet eller på samme niveau som inden du startede aktiviteten.
Der findes flere undersøgelser, som viser en sammenhæng mellem forøget samsynsproblemer efter hjernerystelser, men der findes på nuværende tidspunkt et endegyldigt svar. Der er heldigvis flere undersøgelser vej.
Hos Privatsyn er vi sammen med to andre klinikker, Dansk Center for Hjernerystelse og ITU- IT Universitet i gang med en undersøgelse, for at finde sammenhæng mellem samsynsproblemer og hjernerystelse.
I starten vil vi prøve at danne os et overblik om den enkelte persons synsmæssige status, ved at fore foretage en funktionstest. Efter testen vil vi kunne komme med en vurdering om hvilke tiltag der skal gøres for hurtigst muligt at komme tilbage til hverdagen. I nogle tilfælde vil man kunne nøjes med at skifte synskorrektion ved hjælp af briller, kontaktlinser. Synskorrektion hjælper med at ændre mønsteret i nærtriaden og dermed reducere symptomerne efter hjernerystelsen. Den rette synskorrektion er ofte en vigtig faktor inden man starter synstræning.
I langt de fleste tilfælde kan symptomerne fjernes ved hjælp af en synstræning. Hos Privatsyn har vi arbejdet og udviklet et system i vores forløb, der er tilpasset personer med hjernerystelse. Vi benytter os af træningsøvelser, hvor vi gradvis øger sværhedsgraden.
Målet er at der skal bruges, derhjemme er 10 minutters daglig træningen gerne fordelt over 3-5 gange over hele dagen. Dette skal udføres 5 ud af ugen 7 dage. Dette skal gøres hvis man har kræfter og energi til at udfører hjemmeopgaven/opgaverne i en god kvalitet, ellers må man nedsætte tid eller belastning.
I nogle tilfælde er man nødsaget til kun at lave kliniktræning, hvis det vurderes at personen har for få kræfter/energi til at kunne udføre opgaverne derhjemme. I andre tilfælde laver vi videokonsultationer, hvis transporten er for hård ind til klinikken. Så det kan være meget individuelt hvilken start man får på forløbet. Men nu hurtigere man kan klarer opgaverne i standart forløbet, nu hurtigere er man retur til hverdagen igen.
Information fra Dansk Center for Hjernerystelse kan findes her.
De tal og statistik på hjernerystelse, som vi oplyser på siden, bygger på evidensbaseret, viden om hjernerystelse.
Hvert år får ca. 25.000 danskere en hjernerystelse svarende til en incidens på ca. 450 pr. 100.000 indbyggere.
Der er stor forskel på, hvordan man metodisk opgør sådanne tal, og derfor ses det også, at internationale tal varierer fra 100-300 pr. 100.000 indbyggere, helt op til 600 pr. 100.000 indbyggere.
Disse tal er ofte baseret på hospitalsindlagte patienter, og medtager ikke patienter, som er behandlet hos almen praktiserende læge, eller som slet ikke opsøger behandling. Derfor må tallene betragtes at være forbundet med stor usikkerhed.
Op til 90 % af de traumatiske hjerneskader er milde, og langt de fleste kommer sig også inden for de første 1 – 3 måneder efter slaget. Men omkring 35 % af de ramte ender med at få længerevarende følger efter hjernerystelse.
Nej, normalt er det ikke hårdt at gennemføre et synstrænings forløb. I starten skal man finde det rigtige træningsniveau og kan man godt komme til at presse sig for hårdt. Har man gjort det skal træningens niveauet/indsatsen justeres.
Ja, man kan godt gå på arbejde, når man er i gang med forløbet. Der skal dog i nogle tilfælde arbejdes på nedsat tid, eller i helt grelle tilfælde holdes pause fra arbejde i opstarten af forløbet.
I nogle tilfælde går forsikringsselskaber ind og dækker udgifterne til test og forløb. Der er også nogle jobcentre som tidligere har været inde og dække udgifterne til forløbet. Men i begge tilfælde er det en god i de at høre dit forsikringsskab eller kommune om det er noget de vil gå ind i.
Har du fået en hjernerystelse og ikke er godt på vej tilbage til hverdagen er det en god ide at lade sig teste efter omkring 14 dage.
Nej, det er ikke for sent at gøre noget ved de samsynsproblemer man har pådraget sig efter en hjernerystelse, heller ikke selvom det er flere år efter. Det vil formentlig bare tage lidt længere tid.
